Athlete in Focus

Rikke Sevecke: Fra College fodbold i USA til A-landsholdsspiller

By Jeppe Marquardsen
Den 23-årige Rikke Sevecke er en af de danske spillere, som tog det store skridt fra Danmark til USA og spillede College fodbold.

Rikke tog i august 2017 afsted  til University of Northwestern Ohio (UNOH), som ligger i Lima, Ohio og spillede en sæson for ”The Racers” som de kaldes.

Rikke er et vaskeægte eksempel på at College fodbold i USA, kan være med til at levere spillere på højeste niveau. Rikke blev hurtigt en fast del af det dansk A-landshold efter hendes hjemkomst fra USA. I hendes ene sæson i USA endte hun med at spille 24 kampe og lave 8 mål og 10 assists, hvilket man må sige er imponerende.

Den tidligere Brøndbyspiller, er i dag til dagligt professionel fodboldspiller for den franske klub FC Fleury 91. Her er Rikke fast mand på holdet og blevet udvalgt til holdets anfører.

Læs mere om Rikkes College ophold nedenunder. Hvor hun bl.a. fortæller om hvad det bedste ved USA var.

Hvordan har din oplevelse på College i USA været?
Det er en beslutning jeg aldrig har fortrudt. Jeg havde brug for noget nyt, en oplevelse for livet og det må siges var, hvad jeg fik. Jeg spillede på hold med folk fra 11 andre lande og lærte af den grund mange forskellige kulturer at kende.

Når jeg tænker tilbage på min oplevelse på college i USA er det med glæde og sorg.
Glæde, fordi jeg erfaret meget med fodbolden og samtidig skabte nye bånd med folk forskellige steder i hele verden. Sorg, fordi jeg nu kommer til at savne det hele, fodbolden og ikke mindst de fantastiske mennesker.

Hvad er det bedste ved at gå på College i USA?
Hvis jeg skal sige en ting, jeg var allermest vild med omkring college, så var det at have alt tæt på mig. Fodbolden lå lige om hjørnet fra vores dorms (lejlighederne vi boede i), skolen lå lige ned af den ene gade og vigtigst af alt mine venner var omkring mig, til at støtte, til at give et kram, når der var brug for det og generelt bare være der for én.

Hvad har dit ophold på College i USA betydet for dig som fodboldspiller?
Fodboldmæssigt fik jeg lov til at udfolde mig som spiller. Jeg fik mere ansvar end jeg før havde været vant til og det gav mig selvtillid. Troen på egne evner. Jeg voksede personligt, men også i mit spil, hvilket jeg har kunnet drage stor fordel af sidenhen.

Kan du anbefale andre at tage af sted på College til USA?
Jeg vil helt klart anbefale andre at tage af sted! Hvis du har en drøm om at komme til udlandet og gå på College eller tanken bare lige har strejfet dig, så synes jeg du skal følge den. Hellere gøre det end at se tilbage og fortryde du ikke tog springet. Grib chancen og få en oplevelse for livet og ikke mindst venner for livet.

Hvis du ønsker at læse mere om Rikke Seveckes oplevelser på UNOH i USA, kan du tjekke hendes blog ud på https://kvindesport.dk/rikke-sevecke-blog/.

I Rikkes ene sæson på UNOH i 2017  fik hun mange priser og awards. Her er en liste over de priser Rikke fik:

– Newcomer of The Year WHAC 2017

– 1st Team All-Conference WHAC 2017

– NAIA All-American 1st Team 2017

– Tournament Team NAIA Nationals 2017