De fleste fodboldspillere drømmer om en dag at blive professionelle. At opnå dette kræver hårdt arbejde, talent, vilje og held. Konkurrencen er hård og størstedelen af unge spillere får aldrig chancen for at spille på højeste niveau.
At spille college-fodbold i USA giver en fremragende chance for at forfølge en professionel karriere samtidig med at man får en universitetsuddannelse – en bachelorgrad der helt sikkert vil vise sig værdifuld. En førsteårs professionel kontrakt er, i de fleste tilfælde, ikke godt lønnet og et stipendium fra et amerikansk universitet kan være meget mere værd end en kontrakt.
Hvert år bliver college-fodboldspillere draftet til MLS og USL (de to bedste divisioner i USA) og der er mange eksempler på tidligere college-spillere der spiller på højeste niveau i verdens største ligaer. Blandt dem kan eksempelvis nævnes, Clint Dempsey, Carlos Bocanegra, Stuart Holden, Brad Friedel, David Weir og Shaka Hislop. I Superligaen har man også stiftet bekendskab med spillere tidligere college-fodboldspillere, fx startede både Benny Feilhaber og Yura Movsisyan deres karrierer med college-fodbold.
På kvindesiden bliver der hvert år draftet college-fodboldspillere til WPS (den professionelle liga i USA). Blandt de mest berømte tidligere college-fodbildspillere kan nævnes: Mia Hamm, Kristine Lilly, Amy Wambach, Ifeoma Dieke, Siri Nordby og Kristine Edner Wæhler.
Efterspørgslen på talentfulde internationale fodboldspillere, bade mænd og kvinder, er stor blandt amerikanske universiteter. Amerikanske trænere ynder at rekruttere internationale spillere fordi deres forståelse for spillet og deres erfaring er rigtig værdifuld. At finde det rette mix af spillere til deres trup er essentielt for at opnå succes i college-fodbold.
En college-fodboldspillers livsstil er ikke meget ulig de professionelles. Faciliteterne er fremragende og du kan træne dagligt med fitnesstrænere, fysioterapeuter og ernæringseksperter. Der spilles med topspillere over hele landet og ofte flyves der til udekampe, hvor man indlogeres på hoteller.
Det er vigtigt at præcisere at college-fodbold ikke kun er for spillere med ambitioner om at blive professionelle. Vi hjælper også spillere, hvis hovedformål er at få en universitetsuddannelse, et fodboldstipendium og oplevelsen ved at spille for et amerikansk universitets hold.
Kontakt os og find ud af om du er god nok til at opnå et fodboldstipendium.
“Mit bedste minde fra college-fodbold er helt sikkert da vi slog Akron i sæsonens sidste kamp. De er rangeret som det bedste hold i landet og vi slog dem 2-1 foran 2300 fans i Tampa. Jeg spillede hele kampen og det er noget af det største jeg har oplevet i min karriere. Det var rigtig sjovt at spille live på ESPN mod Connecticut. Mere end 4000 fans skabte en fantastisk atmosfære på stadion.”
- Marius Krathe